Kreditgivning / Kreditpolitik:

Som bankerne gerne siger: de låner gerne penge ud, men formålet er som oftest også at få det udlånte tilbage tillige med renter og omkostninger (fortjenesten). Ellers er udlån en dårlig forretning.

Det samme kan man sige om kreditgivning: Man bør give kredit til de rigtige kunder, dvs. de kunder der betaler.

Det er ikke altid lige nemt at afgøre, hvem der er god og hvem der er dårlige betalere, men i første omgang bør man i hvert fald overveje, hvordan kreditpolitikken bør være i ens egen virksomhed. En sådan kreditpolitik bør man nedskrive og i øvrigt selv gøre meget for at følge.

Kreditpolitikken bør bl.a. omfatte en kreditvurdering, løbetid og en rimelig fast rykkerprocedure.

Et abonnement hos RKI med henblik på at vurdere kundens kreditværdighed kan være en fordel for virksomheden.

Kreditpolitikken bør omfatte følgende temaer:

• Kundeoplysninger / undersøgelse
• Formalia omkring ordreindgåelse / aftaleindgåelse, herunder fakturaindhold, ordrebekræftelse og leveringsbetingelser, renter, sikkerhed mv.
• Rykker- og inkassoprocedure

Kundeoplysninger / undersøgelser:

Det er vigtigt, at kunden afgiver følgende oplysninger ved handlens indgåelse:

• Kundens fulde navn
  For at få udstedt fakturaen til den korrekte, jurdiske person, skal man afklare, om det drejer sig om en person, et personligt ejet firma eller et selskab.Er der tale om et personligt ejet firma, er det vigtigt at få oplyst personen bagved, f.eks. Snedkerfirmaet v/ Hans Hansen.
  Hvis det er et selskab, skal man få oplyst det fulde navn, herunder også om det er et A/S, ApS, I/S, AmbA, kommanditselskab mv.
  Hvis det er et I/S eller et K/S, der handles med, skal man sørge for at få anført fulde navn, adresse og CPR-nummer på de personer, der står bag.
• Kunden CPR-nummer, CVR-nummer, fødselsdato
  Selskaber og personligt ejet firmaer har pligt til at oplyse CVR-nummeret, mens det kan være sværere at få private personer til at oplyse CPR-nummeret. Man vil i så fald være nødsaget til at nøjes med fødselsdatoen, og hvis kundekartoteket f.eks. er opbygget over fødselsdato, vil der være en ”legitim” grund til at bede om at få denne oplyst.
• Fakturerings- / leveringsadresse
  Det er vigtigt at få præciseret, hvor varerne skal leveres, og er der forskel på leverings- og faktureringsadresse, skal man sørge for at få dette anført.
  
  
• Telefonnummer
  Få gerne kundens telefonnummer oplyst, idet jo flere oplysninger man har, jo lettere vil identifikationen være.
• Modtager af ydelsen
  Sørg for at få anført, hvis bestiller ikke også er modtager af ydelsen. I så tilfælde skal begges navne og adresser noteres, således at man senere kan afklare, hvem der hæfter for bestillingen. Som udgangspunkt hæfter bestiller for betalingen, med mindre der aftales noget andet. Det kan i så fald være nødvendigt med dokumentation for fuldmagt.