Rådgivning
Rådgivning om salg på kredit
Kreditgivning kan stort set ikke undgås i dagens Danmark. Kredit i sig selv er blevet et konkurrenceparameter på linie med rabatstørrelse, leveringsbetingelser osv. Kreditgivning er således normalt en forudsætning for at sikre og bevare ordretilgang og omsætning stort set uanset erhverv.
Ved kreditgivning løber man dog altid risikoen for, at man ikke modtager betaling for sine ydelser. Risikoen må man langt hen ad vejen acceptere, men man kan dog gøre meget for at begrænse risikoen til et minimum.
På de efterfølgende sider vil du finde gode råd til hvordan man fører en god kreditpolitik og hvad man gør når man oplever når kunder ikke betaler deres regninger.